Indvielse uden undvigelse

af Dora Francia ©

En nat havde jeg haft en ubehagelig drøm. Jeg havde drømt at min daværende mand og far til min søn, var mig utro. Da jeg tygget lidt på den, prøvede jeg at ligge drømmen fra mig. Men der var intet at gøre – den blev ved med at hjemsøge mig.
Så jeg besluttede mig for at kigge i min mands pung, hvilket jeg aldrig før havde tænkt eller gjort. Det jeg fandt, var jeg forberedt på; en lille seddel med navnet Louise og et telefonnummer. Jeg var helt fattet og tog telefonen og ringede nummeret – Louise tog telefonen. Alt imens hun sagde: ”Det er Louise”, fór der 1000 tanker og billeder gennem mit hoved. Jeg så hele forløbet med hende og min mand.  Jeg lagde røret på og gik ind og kaldte på min mand, som lå og sov, fordi han havde været i nattevagt.
Jeg åbnede døren så hårdt at han vågnede og sagde: ” vi skal tale sammen, nu.”
Han stod søvndrukken ud af sengen og kom ind i stuen, jeg fortalte hvad jeg havde drømt og at jeg havde fundet sedlen i hans pung.

Han flyttede efter en måned og tiden der fulgte herefter, så sort ud.
Jeg havde lige startet min forretning op og sad med en masse forpligtelser økonomisk og en lille dreng der kun var 18 mdr. for hvem familiebåndet også var blevet brudt.
Tiden gik og jeg var meget langt nede, trods jeg alligevel formåede at få gang i forretningen og sørge for en nogenlunde ”ny” hverdag for min søn og jeg.
Det værste var når han hentede min søn og jeg skulle være alene. Sorgen kan ikke beskrives – jeg savnede min søn så meget og syntes at det var det mest uretfærdige i verden, at jeg skulle undvære min søn, fordi han havde valgt at være mig utro.

Så en weekend da jeg var alene – gik jeg lidt rundt og var meget ked af det. Jeg havde også svært ved at sove og lå tit bare i sengen og græd.
Jeg må være faldet i søvn grædende denne aften for jeg vågnede af en lille lyd, som til at starte med bare lød som en tone. Den blev højere og højere og jeg følte at mine ører ville springe – samtidigt udbrød et lys, der blev kraftigere og kraftigere og jeg følte mig blændet, så stærkt var det.
Pludselig i lyset og musikken kom en skikkelse frem – i starten meget utydelig, men pludselig kunne jeg se at det var Jomfru Maria.
Hun kom nærmere og nærmere og til sidst, da hun stod helt oppe foran mig sagde hun;
”han vil møde dig nu”, inden jeg overhovedet havde nået at tænke hvem, stod han der Jesus.
Han lagde sin hånd på mit hoved og det hele føltes uden tid, så jeg kan ikke sige hvor længe det har varet.
Stille og roligt ebbede musikken, lyset og Jesus ud. Jeg lagde mig til at sove.

Da jeg vågnede næste dag, ringede en bekendt fra Canada, som er clairvoyant for at spørge til mig. Hun sagde at hun havde fået at vide at jeg ville dø – og at jeg var blevet sendt ned igen. Jeg forklarede hende om min oplevelse og hun sagde:  at det jeg prøvede at undgå – livet.. Var blevet min indvielse heri.

 Fra den dag startede mit nye liv og glæden og kærligheden vendte tilbage, som en gammel mistet ven.

 Vores oplevelser er vores eneste frihed – dem kan ingen tage fra én.

 

                                                                

Dora Francia arbejder som indretningsdesigner med natursten, clairvoyance og skriverier.

Kontakt    mail@dorafrancia.com

 

Indsat den 12. september 2005