Rejsen til Krystaluniverset:

 Jeg fløj med de to Engle i hænderne op med en vældig, vældig fart. Direkte mod Celeste planeten, som jeg lige havde set et billede af, og hvilken en energi der var der.....

Krystalklar energi, nu forstod jeg helt ned i hver en celle, hvad dette ord betød, og hvor rammende det var for netop denne energi. Jeg havde svært ved, at slippe mine mentale tanker, så i starten brugte jeg tid på at "se" hvilken farve celeste - blå var, for den farve kendte jeg ikke. Men da jeg endelig overgav mig og gav slip, så jeg den klareste lyseblå farve, dyb som en klar diamant. Som om farven var levende, og uendelig.

 Vi fløj videre, det føltes som om, det var en ny planet vi fløj til. Her oplevede jeg det hele meget mere konkret i form.

 Nu kom jeg hen til en stor by. Det var den smukkeste og klareste krystalby, som var inde i en kæmpestor krystalpyramide. Vi fløj blot direkte igennem væggen på pyramiden, det var en vildt sjov fornemmelse. Nu forstod jeg hvad Ulla mente med flydende krystalmasse...

 Silke, min lille datter på 2½, var nu kommet til, og ville vise mig en helt masse. Jeg var vildt nysgerrig efter at se, hvad der var deroppe, så jeg sugede til mig, af alle de indtryk jeg kunne få.

Byen var bygget af klare tempellignende huse af krystal, der var runde og i meget smukke former, slet ikke så kantet som jeg havde forestillet mig. Krystalhusene var bygget af skabende tanker/tankekræfter kunne jeg mærke. Jeg så ikke nogle deroppe, men jeg fornemmede liv i luften, i form af telepatisk forbindelse.

Pludselig blev jeg ligesom suget ind i kernen af planeten, som var som tyktflydende krystal substans. Jeg blev suget helt ind i planetens solar plexus område, øj det gik stærkt det her.

Måske var det i lysets hastighed, måske hurtigere..

Derinde hvirvlede energierne rundt i mit solar plexus, de healede mig på en helt ny måde, som jeg aldrig har oplevet før. Meget hurtige lys-hvirvler strøg rundt i mit center, jeg følte det som om, at jeg var et kalejdoskop med krystalklare flader, som flyttede rundt indeni. 

 Derefter blev jeg flyttet med lynets hast til planetens indre hjertecenter, hvor mit hjertechakra blev transformeret og løftet i energisvingningerne. Sådan røg jeg rundt inde i planeten, jeg blev styret præcis derhen, hvor chakraet trængte til et løft, for at jeg kunne klare de høje energier på selve planeten. Det var sjovt og fuldstændig trygt.

Silke var omkring mig hele tiden, som en lille skytsengel....

Efter et længere energiløft inde i planeten, kom jeg nu op til overfalden. Jeg mærkede, at hele mit energi system var fyldt op af en krystalagtig energi, sikke et løft!

Da jeg var kommet op, så jeg nogle meget smukke og sjove krystalbobler, som stod ved siden af hinanden, i mange forskellige størrelser. De changerede i farver, som rigtige sæbebobler blot lysere i farverne, men jeg så mest den klare, hvide, gennemsigtige farve.

Jeg fik en stor lyst til, at hoppe på disse bobler, og ville gerne have Silke med.

Det var helt naturligt, at det var gennem telepati, vi kontaktede hinanden.

 Det var fuldstændig som at være et lille barn igen, fyldt med glæde, iver, nysgerrighed og livslyst, som skulle ud i verden og undersøge dette smukke ”Eventyrland”.

 Da jeg hoppede op på boblen, kunne jeg ikke hoppe på den, Silke smilede, hun vidste det godt...

I stedet flød jeg ned i en tyktflydende krystalmasse, som var i bevægelse, og så skete der igen en helt masse i hele mit energisystem. Først i min fysiske krop, men også i hele mit energisystem.

Energibaner af lys i de mest unikke og fantastiske mønstre, som var nøje udregnet, gennemlyste mig fra chakra til chakra. Det var som om banerne ikke gik videre, før lyset havde rettet fuldstændigt op på det enkelte chakra.

Jeg ville ønske jeg kunne tegne det, for det var utrolig smukt, og det gik bare vildt hurtigt!

(Og hurtigere endnu..)

 Det føltes igen som en evighed, jeg var der, skønt det tog et øjeblik. Det havde en meget stærk virkning på min krop, og det var som om, at det aldrig ville tage en ende. Nu var jeg nødt til at bevæge min krop i sengen, for der blev løsnet og omrokeret så meget energi, så for at det kunne flyde ordentligt, måtte jeg bare røre mig lidt.

 Da lys-energi-hvirvlerne var faldet til ro, stod jeg en smule hovedkulds ud af boblen igen, og måtte bare sætte mig ned.

 Det føltes så bekendt dette univers, dog på et dybt ubevidst sted. Her havde jeg været før!

De klange af krystal der fandtes her, føltes så kendte, og klinger i mit øre endnu.

 ”De ni” vismænd, som Ulla har skrevet om i Krystaluniverset, kom nu pludselig hen til mig. Jeg troede først ikke på det, dette måtte være et ønske eller ren fantasi.

Men de blev ved med at være der, og de smilede blidt til mig, fordi jeg betvivlede deres tilstedekomst. Nu satte de sig i en ring omkring mig, og jeg følte en dyb ydmyghed, over at mærke deres opmærksomhed.

 Der var specielt én af dem som tiltrak sig min opmærksomhed. Jeg fornemmede en vismand som ligesom lagde ud, ikke direkte styrede det, men lidt alligevel. Jeg kunne ikke fornemme, om det var kvinder eller mænd. De var ligesom en helhed, som flød ind og ud i tankerne, de var uden tvivl meget højt udviklede sjæle....

Jeg fik i et glimt, en kort forståelse af, at der er flere jeg kender gennem dette univers, og at vi et sted, alle er ét.

 Vismanden, som jeg vil kalde ham, roste et projekt jeg er i gang med, og derefter tildelte de mig en af de ni som støtte og hjælper til dette arbejde.

Han pegede bag mig, på en af de andre vismænd, og jeg fornemmede han havde en meget smuk rødlig, klar men dyb farve, en roseenergi ligesom, men mere gylden rød.

Jeg mærkede ham ikke tydeligere, men når jeg tænker på den energi og farve, kan jeg mærke denne viise sjæl i mit hjerte.

 Pludselig var de ni væk igen, og jeg var godt rundtosset efterhånden, af alle de energiløft og nye indtryk.

Silke kom frem igen, og vi fulgtes ad ned mod jorden. De to Engle kom også og fulgte os på vej. Det var som om, at jeg kom ind i en krystalkugle, og blev hvirvlet rundt.

Krystalkuglen sprang og ud røg jeg med de smukkeste, store hvide vinger, som virkede fuldstændig fysiske. WAW, jeg fløj omkring, rundt og rundt, vidste ligesom hvordan jeg skulle bevæge vingerne, hvilke muskler jeg skulle bruge, og kunne mærke dem fysisk på min ryg, der hvor de sad fast. Det var sjovt. Da jeg nærmede mig jorden, blev vingerne nu æteriske, og jeg kunne stadig flyve med dem, bare ikke se dem så fysiske som før.

Da jeg landede på jorden, kunne jeg mærke, at jeg bare måtte bevæge min krop..

 Det var en helt fantastisk oplevelse, at få et lille glimt af dette utrolig smukke univers. Hvis du har fået lyst til at vide mere om Krystaluniverset, kan du læse meget mere i Ulla Runchels bog ”Krystaluniverset.”

                                               Mariah Nielsen, Lyskilden. Juli 2004.