Børn er små voksne
Nogle børn har svært ved at træde ind i denne fysiske verden, og kan
have problemer helt tilbage fra fødslen.
Det vil som oftest vise sig inden for de første 3 leveår, og endda, i
mange tilfælde, inden for de første dage el. uger efter fødselen.
Hvis det er meget dybe karmiske forbindelser der ligger til grund for
symptomet, kan det vise sig allerede i svangerskabet i form af
graviditetsproblemer.
Nogle eksempler på symptomer, forældre til småbørn ofte oplever kan
være: ubalance i barnets søvn, vækst, eller mængde af fødeindtagelse.
Kolik, ”ørebørn”, allergi, hyppige eller kroniske sygdomsforløb, eller
en følelse af, at de ikke kan "komme ind" til barnet.
Hos større børn opleves symptomerne i nogle tilfælde som f.eks.: Voldsom
adfærd, negative handlingsmønstre,
uhensigtsmæssig social adfærd, og de kroniske eller tilbagevendende
sygdomsforløb kan i værste fald øges i styrke og hyppighed, jo ældre
barnet bliver. Manglende koncentrationsevne, stress,
indlæringsvanskeligheder, taleproblemer, stofskifteproblemer, etc. Børn
er jo små voksne.
Symptomerne kan skyldes at barnet har haft en svær fødsel, selv om
forældrene i mange tilfælde, har en følelse af, at fødslen gik nemt.
Det kan være, barnet har haft for travlt med at komme ud i den fysiske
verden, har ladet sig føde før terminen og i farten, ikke har ladet de
formskabende devaer, der bygger legemerne op, gøre deres arbejde
færdigt. Der er i alle faser af en graviditet tilknyttet nogle bestemte
devaer, altså spirituelle væsener, hvis opgave er at skabe en ganske
bestemt substans. Det kan være dele af det fysiske legeme, f.eks.
organer, nervesystem eller de finere legemer, så som æterlegeme,
astrallegeme og mentallegeme.
Det kan også bare være, at barnet føler det for trangt, at være
begrænset i en lille krop, der "ikke kan noget som helst". Det kommer
fra en fri og lys verden uden fysiske begrænsninger. Det er en
smerteproces i sig selv at blive ”korsfæstet” ud i den fysiske verden.
Når vi står på i de indre verdener og planlægger vores inkarnation
sammen med vores vejleder ser tingene ikke altid helt så svære ud, som
de er når vi når frem til vores destination. Der er ofte lang tid mellem
inkarnationerne, og vi kan hurtigt glemme at de opgaver vi vælger at
løse i et liv, skal løses i en tung og langsom fysisk begrænset verden.
Og vi glemmer hvor tung den egentlig er.
Når jeg bruger ordet korsfæstelse, vil jeg gerne forsøge at forklare det
ud fra den gamle symbolik med tegnet for kvinden og for manden. Mandens
tegn er en cirkel med en pil op ad. Kvindens er en cirkel med et kors
under. I begge tilfælde står cirklen for det uendelige. Det
kontinuerlige. Cirklen hos manden er der, hvor livet skabes i første
omgang. Det er fader-energien. Den maskuline kraft. Livskraft og
vitalitet. Manden skyder derefter livet over i moderens skød, som så
skal korsfæste barnet ud i den fysiske verden. Det kors der er under
cirklen i kvindens symbol.
I nogle tilfælde kan mor og barn føle sig umådelig trætte og have svært
ved at genfinde balancen, længe efter en ellers vellykket fødsel. Det
skyldes mange gange at "fødselsporten" ikke er blevet lukket, og det kan
bevirke at oplevelsen stadig trækker energi fra begge. Hvis det har
været en hård og anstrengende fødsel, vil det som regel kunne mærkes på
barnet direkte. Man kan sige, at et barn og dets moder starter med en
krise pr. definition, som så skal overvindes, gennem forståelse,
tilgivelse og nærvær. ”Der står i bibelen: Du skal føde dine børn i
smerte”, og det kan de fleste mødre nok give den gode forfatter ret i.
Og det er ikke altid kun fysisk smerte.
Når man skal være mor, er man i første omgang den kirke, barnet skal
tage bo og vokse i. Man bliver helliggjort i de indre verdener og der
bliver sat et kors i éns aura, så alle (på de indre planer) kan se, at
man er ”et tempel” og skal have ekstra hjælp og beskyttelse. Så får man
lov til at gøre sit indre arbejde. At forberede sig mentalt,
følelsesmæssigt og fysisk på den velsignede opgave der ligger foran én.
I andre tilfælde kan barnet have "dødsporte", som ikke helt er blevet
lukkede, fra tidligere inkarnationer. Der vil altid være hukommelse og
erfaringer fra tidligere liv, men i nogle tilfælde fylder gamle følelser
og handlingsmønstre urimeligt meget helt fra den tidlige barndom.
Dertil skal det siges, at det jo også kan skyldes arv, miljø, og alle de
mere ”normale” faktorer og påvirkninger. Mange symptomer er helt normal
udvikling. Men det er med børn, som det er med voksne. Det er aldrig for
sent at rette en ubalance op hvad enten det er genkoder der skal
knækkes, eller om det er dødsporte der skal lukkes, etc.
Det er dog hensigtsmæssigt for barnet, at få rettet disse ubalancer op
før det når sit 14. år. Da det er her barnet selv skal til at danne sit
eget blodsystem.
Det er således at der ligger nogle meget fine komplicerede
korrespondancer mellem mor og barn. Det er moderen, der forsørger barnet
med blod til det er fyldt sit 14. år, og det er her det store opgør
kommer i form af det vi almindeligvis kalder pubertetsproblemer. Når
barnet skal ud af pubben og folde sine egne vinger ud.
Jo færre "gamle" ubalancer der ligger i barnets system, jo renere bliver
det "snit" der kan lægges, når det skal frigøres fra sin forsørger:
Moderen. Og jo mindre smertefuldt vil det blive for alle parter.
Det skal til slut tilføjes at børn til tider skal have feber og at det
ikke betragtes som en ubalance. Ikke i længere perioder, men i kortere
"ryk". Det er en måde for sjælen at integrere sig på. Prøv at bemærk dit
barns adfærd før og efter en feberperiode. Det kan være i forbindelse
med andre infektioner. Forkølelse, børnesygdomme, eller bare alm.
omgangssyge/vira. Det kan være i forbindelse med at det får tænder
f.eks. Dog er tænder noget specielt, da man kan sige at et menneske
gennemgår tre fødsler. Den første fysiske, den anden når det får tænder
og den tredje ved tandskiftet. Det er tre faser af sjælens integration
der finder sted. Det kan i nogle tilfælde næsten opfattes som en spæd
form for pre-pubertet
Må kun gengives med
kildeangivelse.
Spirituelt Udviklings Center.
|