Mødet med Gud i mig
Af Pia Holmgaard

Det var sensommer, skumringens time, nu sad vi her i skoven ved lejrbålet og varmede os. Vores hjerter var opfyldt af længselen efter at mødes med Gud.

Pludselig viste han sig for os - vores kære broder Jesus Kristus, han åbnede sine arme og velsignede os, bad os følge med, med til det forjættede land. Vi takkede ydmygt for invitationen, tog med spændte på hvad der ville ske.
Gud stod der, tog imod os med åbne arme. Det var længe siden vi havde mødt en så intens blidhed, varme, kærlighed og dog så almægtig kraft. Vi glædes ved dette møde. Han velsignede os og tog os med til det forjættede land.

Her så vi alskens rigdom, først mødte vi ”guld og ædle stene”, det var et paradis en totalt oplyst grotte så blændende og skinnende hvid, som var det et spejl der blev holdt op mod solens lys og reflekterede dens stråler. Væggene var beklædt med det pureste guld der sprudede så varmt og smukt at man mærkede de blide kærtegn fra dets stråler. Dette smukke værk blev understøttet at ædelstene der funklede klart i alle regnbuens farver og med deres varme og klare vibration virkede rensende, opløftende og healende. Euforien bredte sig i vores kroppe. Så det var med stort vemod tog vi afsked med dette sted for at fortsætte til ”paradisets have”. Det vi her mødte fik os til at le og græde af glæde, alle vores sanser var ved at briste, aldrig tidligere havde vi oplevet noget så smukt, så umuligt at beskrive med ord, hvor den eneste, mest ægte og oprigtige gengivelse kun kan være en personlig oplevelse med ALLE dennes sanser.

For her sang fuglene så vidunderligt, så selv ikke nattergalens vidunderlige, magiske kvidrende trille kunne matche. Træernes blade nærmest var fluorescerende med deres blændende grønne farver, meget mere bjergtagende end ny udsprunget løv først i maj, blomsterpragten var frodig og havde så forførende dufte og farver, at vi nærmest kom i en hypnotisk tilstand. Og dyrenes væren, de hvilede i deres harmoniske kærlighedsenergi. Ja, dette sted var om noget så fredfyldt - og på samme tid opfyldt med mangefold af magnetisk styrke, kraft, ro, glæde og kærlighed at det gav åndenød. Vi erfarede, hvordan alt i denne favntagene natur ønskede at dele, dele denne velsignede energi, gennemstrømme, rense og hæve energiniveauet.

Vandring i tempelgården

Vores eventyrlige, euforiske oplevelse mødte atter Hans smil og åbne arme. Vi oplevede Hans glæde ved vores begejstring og hørte ham sige: ”alt dette kan blive dit, blot du acceptere det faktum - at alt hvad du her har set og oplevet - er i dig. Ingen skønhed findes større end det du rummer – når du kan erkende det. Vil du og jeg blive et og jeg vil for altid bo i dit hjerte”.
Jeg spurte; ”noget så stort, så rigt, så bjergtagende - også lille mig – hvordan kan det hænge sammen”?

Han svarede: ”Det du ser her er et billede på mig, og da du er skabt i mit billede er det også dig! Blot har du gennem tiderne søgt skønheden andre steder, og derved bidraget til illusionen om dit eget mindreværd”!
Han Spurte: ”ønsker du alt dette, kan du rumme det”?
Med grådkvalt stemme svarede jeg: ”Ja..”
Han svarede: ” Så tag blot ’dette’ ind i dit hjerte og vi bliver et, alt andet er en illusion. Tro på, at du er vidunderlig, pris dig selv hver dag, som du vil prise mig!

Kys DINE guddommelige fodspor med samme ydmyghed, som du ville kysse mine fødder – du er almægtig i sandhed siger jeg dig, du min pige er almægtig. Du skal intet ofre, blot se din egen storhed, og være stolt derved, så er vi et. Gå gennem livet med fred og i kærlighed. Velsign din næste, du vil sande storheden i dig selv. For vi er et - du og jeg”.
Vi takkede for denne fantastiske indvielse og drog tilbage til jorden – hvor livet jo leves, men intet var det sammen fra den dag. For vi havde mødt Gud i os!
TAK, Amen.