Er dit barn et spirituelt barn?

Denne nedenstående historie-artikel er skrevet ud fra mine egne erfaringer og oplevelser som barn hvor jeg også var åndeligt åben.

Jeg håber at jeg med denne historie-artikel kan hjælpe mange forældre – svare på de mange spørgsmål, der ofte er omkring ens barn, som man måske føler, kan se og fornemme ting, man ikke selv kan!

Tegn på et spirituelt barn

Er du usikker på om dit barn er åndeligt åbent, kan disse nedskrevne 14 punkter måske hjælpe dig:

- Dit barn er ofte trist og ked af det uden synlig grund.

- Dit barn kan virke ”evig sur” i andres øjne.

- Dit barn er meget følsomt.

- Dit barn iagttager meget og holder sig mest for sig selv.

- Dit barn kan have et voldsomt temperament.

- Dit barn siger han/hun ser personer, som ”ikke er der”.

- Dit barn taler meget levende med ”sig selv”. Har en usynlig ven.

- Dit barn er bange for at være alene.

- Dit barn har ofte mareridt.

- Dit barn er meget kærligt og hjælpsom.

- Dit barn lever næsten ustandseligt i en fantasiverden.

- Dit barn virker usikker på sig selv og andre.

- Dit barn er i en meget tidlig alder bevidst om sig selv og om hvilke mennesker han/hun bryder sig om.

- Dit barn længdes ”hjem”, uden at vide hvor det er.

Kan du nikke genkendelse til 10 af overstående punkter, kan det meget vel tænkes at dit barn er et spirituelt barn.

Det er selvfølgelig forskelligt fra barn til barn hvordan han/hun er som person og reagere og oplever disse ting, men ved overnævnte punkter, vil jeg mene du er godt på vej.

Det kan være svært at skelne som forældre om det bare er barnets fantasi eller om der rent faktisk er tale om noget dybere end det, og her er det dig som må iagttage barnet, lytte til hvad han/hun siger og de oplevelser han/hun fortæller. Brug din sunde fornuft!

Det er forskelligt hvorledes denne tætte kontakt forbliver hos barnet op i årende eller om den bliver ”lukket ned”.

I mit tilfælde var jeg ubevidst bevidst om mine psykiske evner allerede fra barn af, da jeg dengang godt vidste at mange af de ting jeg oplevede ikke var ”normalt” og at jeg ikke ville blive taget seriøst, hvis jeg fortalte om det - så jeg lod være.

Jeg delte aldrig mine oplevelser med nogen, på nær en oplevelse jeg havde med en ulv der hver nat i ca. 1-2 måneder lå ved siden af min seng og gjorde jeg meget bange.

Jeg har selv fortrængt at have delt denne oplevelse med nogen, men min søster har fortalt at jeg ofte i den periode spurgte om jeg ikke måtte sove hos hende, da jeg var bange for ulven der lå ved siden af min seng.

Jeg må indrømme at jeg som voksen er glad for at jeg fik delt bare en oplevelse med nogen, da man meget hurtigt kan blive betragtet som mærkelig, skør m.v. når man som voksen fortæller om de oplevelser man havde som barn og har i dag.

- Det kan være en svær balance!

Hvad kan jeg gøre som forældre til et spirituelt barn?

Hvis du er helt sikker på at dit barn er et spirituelt barn – måske fordi du har været til en clairvoyant eller anden behandler for at få råd og vejledning, kan du selvfølgelig gøre det at du tænker over hvad denne rådgiver har fortalt dig og givet af gode råd.

Brug de råd der føles rigtigt for dig og mest af alt være opmærksom; lyt, se og lev dig ind i det dit barn fortæller og deler med dig.

LAD ENDELIG VÆRE med at sige det er noget pjat det dit barn kommer og deler med dig, medmindre det selvfølgelig er det. Men i denne situation kan det være svært som forældre at håndtere og ofte kan der ske stridigheder i hjemmet.

Jeg har tit oplevet at det er moderen i hjemmet der først opfanger signalere fra sit sensitive barn, og faren siger som mange mænd i øvrigt gør: ”Du må da være tosset, sikke noget vrøvl”. Det er sådan at mange mennesker som ikke kan og for den sags skyld ikke vil give sig selv lov til at tro på at der findes mere mellem himmel og Jord end bare som så, da det for dem ikke er håndgribeligt og ikke kan ses. Men prøv at vær’ åben overfor det, for du vil jo det bedste for dit barn ikke.

Børn i 3-4 års alderen har ofte svært ved at sætte ord på det de mærker, ser eller oplever, mens andre tror at det er ganske almindeligt og at alle har det på samme måde.

Jeg havde på et tidspunkt en klient, hvis dreng var et spirituelt barn. Han blev meget hurtigt ked af det, især når han fik skæld ud, så var han næsten utrøstelig, og blev dybt ulykkelig og her stod forældrene helt uforstående.

- Det er et fint eksempel på et barn som er meget følsomt, og at barnet ofte ikke forstår måden vi voksne kan handle på; ”jeg har jo ikke gjort noget forkert” kan barnet føle og måske tænkte, men kan ikke sætte ord på og bliver i stedet smadder ked af det, eller måske vred.

I sådanne situationer er det en god ting at kort fortælle barnet hvorfor du gør som du gør, forklar tingende før de sker således at dit barn kan føle sig tryg med situationen og det der nu skal til at ske som I har planlagt. Du skal ikke ud i en lang roman, for det forstår barnet alligevel ikke, men fortæl med en sætning hvorfor du f.eks. gør som du gør lige nu, og hvorfor du bliver sur på dit barn når han/hun gør sådan.

Evaluering

For mit vedkommende skubbede jeg mine psykiske evner til side, da jeg var omkring 6-7 år.

Derefter husker jeg heller ikke så meget fra min barndom indtil ca. 11-12 års alderen hvor min kontakt og åndelige oplevelser var meget svingende. De var en naturlig del af mig, og jeg kan derfor heller ikke huske hvor vidt jeg oplevede mange eller få ting.

I teenageårene kan jeg huske at jeg havde mange clairvoyante drømme, og vidste ofte hvad der ville ske, før det gjorde, men jeg var ikke bevidst om dette dengang.

Det var først i starten af mine 20’ene år, der blev sat raketstart på mine psykiske evner.

Efter nogle år hvor jeg er blevet fortrolig med den åndelige verden og de ting jeg oplever, fornemmer og ser, er jeg dybt taknemlig for den ”gave” jeg har, i det jeg kan hjælpe mange mennesker til et skub i den rigtige retning og selv har jeg udviklet mig rigtig meget og gør det stadig. Vi lære jo heldigvis hele livet!

Jeg har tænkt på om min situation ville have været anderledes hvis jeg allerede fra barns ben havde været åben omkring mine ”evner”. ..

Ville jeg så have undgået de mange slag som jeg har fået, eller ville jeg så i stedet ikke være så rig på oplevelser som jeg er nu i blot en alder af 26 år?

- Med disse ord vil jeg slutte af, og håber min fortælling kan være til gavn og glæde for mange.

Har du oplevelser om dit barn du ønsker at dele med mig, er du meget velkommen til at skrive til mig på: healer@rikkecori.dk

Spirituel healer & vejleder

Maj 2004