Jonas heales og ser engle

Jonas på 7 år har haft konstant ondt i maven i flere år. Den sidste tid har det været så slemt, at han har været hjemme fra skolen. Nu ringer moren til mig, fordi hun ikke aner, hvad hun skal stille op. Lægen og sygehuset kan ikke finde ud af, hvad Jonas fejler. Som så mange andre af mine klienter, er hun blevet anbefalet af én anden, der er også blevet hjulpet ved min healing.

 De får en tid, og Jonas ser temmelig bleg ud, da han kommer ind af døren. Han er skidt tilpas. Til daglig græder han ofte, og moren er fortvivlet over hans sårbarhed. Jonas tør næste ikke lægge sig op på briksen. Han er længe om at slippe hans mor, og moren er ”nødt til” at love ham et stykke legetøj, som han længe har ønsket sig, for at Jonas vil slippe hende. Da han langt om længe tør lægge sig på briksen, ser jeg for mit indre blik, at han er sort i alle hans chakraer. Som så mange af de andre børn og voksne, der har det svært her på Jorden, har Jonas stor ubalance i hans chakraer.

 Jonas ser ofte en indre film for sig, og så sker ”filmen”/ begivenhederne i virkeligheden. Ja, det er meget hårdt at være så klarfølende og klarsynet. Mange af disse børn ved også hvornår, der sker naturkatastrofer. Dette bliver de også påvirkede af og får det dårligt i dagene optil disse begivenheder. Det kan være jordskælv, oversvømmelser, tornadoer men også terrorangreb.

 Da jeg arbejder med englenes hjælp, kalder jeg på Ærkeenglen Michael. Han hjælper med healingen og renser/ kapper bånd til alt det negative i Jonas´ solar plexus sammen med mig. Det virker hurtigt. Jonas ser englen arbejde. Desuden ser han flere engle, nu hvor han slapper af. Ærkeenglen Raphael er her også. Ham kan man altid påkalde ved healing. Han er englen for healing. Ærkeenglen Raphael og ærkeenglen Michel arbejder sammen med at kappe bånd til det negative og efterfølgende healing af Jonas.

 Jonas ser engel i sit eget hjerte. Det er Jomfru Maria. Hun er meget smuk. Desuden har han også Jesus hos sig. Dette snakker jeg ikke om i dag, den kan vi tage den kommende gang. Mange, rigtig mange, af den ny tids børn har både Jesus og Jomfru Maria hos sig. Engle er heldigvis ikke et uvant begreb for Jonas og hans mor, da Jonas går på en Rudolf Steiner Skole. Det er altid befriende, at der ikke er forbehold for engle, og specielt i Jonas´ tilfælde, hvor han ligefrem ser englene. Jeg ved fra min egen datter og mig selv, hvor svært det kan være at tro på, hvis man ikke selv har oplevet noget lignende.

 Som healingen skrider frem, liver Jonas helt op, og nu fortæller han, at han ser en engel i hans mors hjerte. Moren smiler helt forlegent. Han fortæller også, at jeg lyser, og at der kommer lys og engle ud af min hånd.
Jeg fortæller, om nogle af de ting, jeg ser hos ham. For mit indre blik, ser jeg en guitar. Det får ham rigtig i snakkehumør. Han fortæller, at han har set sig i sin fremtid som teenager med langt hår, meget langt hår, og hans store drøm bliver opfyldt – at spille guitar og have langt hår ned til hoften. Han starter med at spille guitar efter sommerferien. Jeg fortæller ham også, at jeg ser en undulat og en blokfløjte. Jonas har haft mange undulater, men de fleste er desværre fløjet væk. Den vi ser, er desværre en af dem, men vi ser begge, at den har det godt, der hvor den er nu. Blokfløjterne betyder, at Jonas har to af slagsen, men kun spiller på den ene.

 Under healingen transformeres chakrafarverne først til de almindelige chakrafarver, fra at de var sorte. Herefter bliver de lyse, og fordi jeg har den gave at heale med Kristusenergien, kan Jonas´ chakraer herefter transformeres om til guldfarvede. Dette oplever jeg med mange børn og voksne. Det kræver dog hjemmeøvelser, at holde chakraerne ”rene”, så Jonas og hans mor får øvelser med hjem. Jonas får også en lommesten med, en ametyst, den er beskyttende og beroligende for mange af stjernebørnene/ englebørnene. Dog skal han kun bære stenen i lommen om dagen, da den kan forstyrre hans nattesøvn.

 Til sidst kalder jeg på Jonas´ skytsengel. Hun står nu oppe ved Jonas´ hoved. Jeg fortæller ham, at de kan kommunikere sammen. Moren kigger forundret på os, men siger ikke noget. Jonas har allerede gang i en indre dialog med Jomfru Maria. Hun lover ham, at hjælpe ham, når han har det svært.

 Lykkelig hopper Jonas ned fra briksen – nu er han rigtig i hopla. Jeg spørger ham, hvordan det går med maven. Han kigger helt overrasket ned af sig selv og siger: ” Jeg har ikke ondt mere!” Jonas er et af de flere hundrede børn og unge, jeg har hjulpet de sidste år. De har alle sammen ondt i maven – men ingen har kunnet finde årsagen –

tankevækkende!

 Af spirituel healer Sonja Bruun © copyright 2009

Hjemmeside www.engle-healing.dk