Kærligheden

 Kærligheden er en kraft uden lige. Kærligheden omfatter alt og alle, og alt, hvad Kærligheden rører, føler svimmelhed, glæde og salighed.

Alt og alle har en indre kerne af kærlighed. Hvis vi åbner for vore hjerter og giver Kærligheden lov til at slippe ud, vil den af sig selv, munter og skælmsk over sin frihed, først lidt tøvende, siden mere dristig, hoppe rundt og ”lave rav” i den. 

Nogle mennesker våger skinsygt over denne kerne og reserverer den for sig selv. De er sig selv nok og bliver egoistiske, tåler ikke, at denne skat skal komme andre til gode. Men Kærligheden er som en stueplante; den skal have luft, vandes passende og gødes med jævne mellemrum. Ellers visner den, hvorefter mennesket føler tomhed og kulde. 

Da kan disse stakkels mennesker kaste sig ud i en håbløs jagt efter en svag afglans af det tabte – i form af fysisk kærlighed – til et andet menneske, til materielle goder, kun for at opdage, at hver gang målet er nået, og tilfredsheden har indfundet sig, følger en afmatning, en ligegladhed og fornyet tomhed. 

Den sande kærlig topper aldrig, men bliver ved med at vokse. Så nær din iboende Kærlighed, hjælp selv med til at give den udtryk gennem dine tanker, ord og handlinger.

 Kærligheden helbreder alt. Sindet, legemet, sjælen. Indse Kærlighedens kraft og mæt dit sind med den i den grad, at den udfolder sig som en blomst, hver gang du møder nogen eller noget uden for dig selv. Da vil den rense dig, indtil du bliver dens tro tjener og helt glemmer dit eget ego.

Kærligheden holder alting sammen, nærer og vedligeholder alt. Kærligheden skaber ustandseligt – den kan simpelthen ikke lade være. Kærligheden får ustandseligt nye ideer, som den arbejder på at føre ud i livet – gennem dig! Kærligheden inspirerer os, og den, der lytter og adlyder dens bud, bliver stadig mere velsignet for hver gang.

 Hvor to eller flere er sammen i endrægtighed og Kærlighed, beder og priser og handler i Kærlighedens tjeneste, får Kærligheden ny styrke. Kærligheden er et overflødighedshorn. Der er ikke det gode, den ikke lader ske for dig – hvis du giver dig den i vold. Den stilner sorg og smerter – også fysiske. Dens helbredende kraft kalder vi mirakler, når for eksempel Jesus helbreder en spedalsk. Men vi mennesker – alene eller i flok – kan gøre lidt af det samme, når vi hengivent opgiver vort ego en stund og bare lader Kærligheden strømme frit.

 Forstå din opgave i dette liv. Brug de evner, du har, og finpuds dit virke. Da har du opfyldt din bestemmelse. Da bliver du belønnet over al måde.

 Hvordan kan vi forstå Kærligheden? Det er ikke os mennesker beskåret. Men mon ikke vi kan sætte lighedstegn mellem Kærligheden og Vorherre?

 Stig